I årene 2005-2015 afholdt Bilhuset Taastrup A/S og Little Beat Records i fællesskab en række koncerter og release-parties, som regel halvårligt, i ”Løveburet”, Taastrup.
Ikke alene stillede Solveig & Mogens Hjere velvilligt koncernens ressourcer til fuld rådighed, men forestod også en overdådig og festlig afvikling under særdeles mæcenagtige forhold.
Oplevelser, der i dag står i et eventyrligt skær, og i deres samlede form hverken før eller siden har set sin lige. Ved sammenkomsterne var fortidens danske jazzikoner æresgæster, og prydelige, enorme vægbannere afbildede deres medvirken i de oprindelige banebrydende orkestre. Som Svend Asmussen udtrykte det: ”Jeg har aldrig nogensinde, i hele min karriere, oplevet noget lignende som det, Mogens Hjere udvirker her i Løveburet! Det er enestående…”
Little Beat fik frie hænder, hvorved unikke orkesterkonstellationer og koncertpræsentationer så dagens lys for første og sidste gang.
Little Beat Records: CD Release “Harlem Kiddies” 2005