
Count’s Place
LBR CD 07002
DKK 145,00 / € 19,50
TILBUD DKK 100,00 / € 14,00
Bestil CD ved at udfylde felter* i højre side og tryk afsend
Beskrivelse
Count’s Place / Secrets / What’cha Talkin’? / Jive at Five / In a Mellotone /
After Supper / Senator Whitehead / Stompin’ at the Savoy / A Smo-o-oth One / St. Thomas / Montmartre Blues Out / Blue 16 / Pink Tenor / Wait Around /
Sure Had a Wonderful Time
Anmeldelser
KÆRKOMMEN UDGIVELSE
”Swingstyrke 7 blev stiftet af guitaristen Jørgen Hallin-Olseni 1975. Besætningen vekslede noget gennem årene, men blandt de musikere, der medvirker på dette album er så gode navne som pianisterne Horace Parlan og Ole Kock Hansen, saxofonisterne Jens Søndergaard og Niels Stuart, basunisten Richard Boone og trommeslageren Bjarne Rostvold.
Musikken er hentet fra tre DR-udsendelser. Der spilles solid mainstream jazz med fine præstationer fra alle de nævnte musikere med Parlan og Søndergaard som de mest bemærkelsesværdige. Ligesom ved de øvrige produktioner fra det lille sydfynske pladeselskab er både lyd og teksthæfte i en kvalitet for sig selv.”
Frank Büchmann-Møller, Fyens Stiftstidende, 11.5.2007
”I BASIE’S ÅND
Den musiker, der ved siden af greven selv var dybest forbundet med Count Basie’s orkester, var Freddie Green, hvis rytmeguitar satte sit umiskendelige præg på bandets sound. Også en musiker, der gjorde et uudsletteligt indtryk på sin danske instrumentkollega, Jørgen Hallin-Olsen, og da denne i 1975 overtog lederskabet af Ole Stolles orkester, et syvmands ensemble med tre blæsere i front, var det netop med et repertoire som i høj grad havde hentet sin inspiration hos Basie.
I de tre radiooptagelser fra årene 1978-1982, som Little Beat Records har fundet frem til, er Hallin-Olsen og tenorsaxofonisten og fløjtenisten Niels Stuart gennemgående figurer, mens personellet omkring dem skifter en del. I de fint arrangerede numre høres pianisterne Hans Fjeldsted, Ole Kock Hansen og Horace Parlan samt altsaxofonisten Jens Søndergaard som glimrende solister, hvorimod det kniber mere for trompetisten Poul Christian Nielsen og basunisten Eddie Pless. Over alle andre lyser dog Stuart – og især med sit tenorspil. Hans indsatser i numre som ”Secrets”, ”Jive at Five” og ”In a Mellotone” er intet mindre end fremragende…”
Boris Rabinowitch Politiken, 22.10.2007