To Be or Not to Be
LBR CD 08001
DKK 145,00 / € 19,50
TILBUD DKK 100,00 / € 14,00
Bestil CD ved at udfylde felter* i højre side og tryk afsend
Beskrivelse
Corrine Corrina / To Be or Not to Be / To Be or Not to Be / Little Girl / Corrine Corrina / By the Fireside / Lonely Cabin / A Wee Bit of Swing / The Joint Is Jumpin / It’s the Talk of the Town / Harlem / Whisper Sweet / I Wonder Where My Baby Is Tonight / Birth of the Blues / Bye Bye Blackbird / Bye Bye Blues /Smoke Gets in Your Eyes / If I Could Be with You / I’m in the Mood for Love / Linger Awhile / Memories of You / Indian Love Call / Rose-Marie / Tea for Two / Ain’t She Sweet / It All DependsA on / You / Whoa Babe / Take Another Guess / Tippin’ at the Terrace / Ah-Ha/My Baby Just Cares for Me / Jungle Party.
Anmeldelser
Pep med Leo Mathisen
Leo Mathisen: 1941-42 To be or not to be (Little Beat Records)
Er eftertiden gået glip af noget? Man kommer let på tanken når man hører de 2 minutter og 18 sekunder fra en radiotransmission fra Restaurant München d. 18. januar 1942, hvor Leo Mathisens Orkester står på scenen og spiller The joint is jumpin’. Der er simpelthen mere knald på og orkesteret spiller mere løssluppent, end det man ellers kan høre på pladeindspilninger fra samme periode. Indspilningen er den eneste som er overlevet fra dengang. Men kedelig er han dog ikke på pladeindspilningerne.
Da krigen havde holdt sit indtog, var musikerne afskåret fra inspiration udefra … og sådan fortsætter legenden om dansk jazz’s nærmest sagnomspundne guldalder – og var der nogen der var med i den gyldne periode var det Leo Mathisen. Det dokumenteres på den fjerde CD der er kommet i den serie, som er med til at kortlægge Leo Mathisens musikalske liv. Den dækker perioden fra d. 2. november 1941 til d. 29. april 1942. Mathisen holder til på Restaurant München med sit orkester, men får i denne tid også indspillet en række pladesider.
Musikerne han omgiver sig med er nogle af datidens stærke kræfter; Erik Parker på trompet og sang, Henry Hagemann-Larsen på tenorsax og klarinet, Børge Ring på guitar etc. Leo Mathisen er på sit musikalske og underholdningsmæssige højdepunkt i den periode.
Numre som To be or not to be, Corrine Corrina, Ah-ha og I wonder where my baby is tonight er regulært pep til humøret. Han indspiller også fire pladesider med The Keyboard Capers, hvis specialitet er to pianister (den anden er Walther Bødker) og medleys over populære melodier (som feks. Smoke gets in your eyes/If I could be with you/I’m in the mood for love). Det er ikke ligeså spændende som Mathisens Orkester, men kan godt gå an. Der er ligeledes to numre med Peter Rasmussen and Swingin’ Seven, hvor Mathisen har arrangeret musikken, men altså ikke spiller med, her er nummeret Whoa baby er i top. I orkesteret finder man bla. Jonny Campbell på altsax og Henry Hagemann-Larsen på tenorsax.
Den fjerde CD i serien er endnu en tyk streg under det suveræne arbejde, som folkene på Little Beat Records er igang med. Covernoterne er informative og spændende læsning og et godt supplement til musikken. Desuden er lydtroldmanden Jørgen Vads forbilledlige indsats med de gamle 78’ere og acetater noget vi kan glæde os over i mange år fremover.
(fra JAZZNYT – 5. maj 2008)
Fra Børge Ring:
”… jeg er blevet truffet midt i mit tegner hjerte. Jeg synes at CD-ens ydre er et utroligt lækkert stykke arbejde af en kunstnerisk begavet designer. Forsiden er en fin komposition med det store close-up og en gangsti forneden fuld af information. Det er en vinter morgen i Klerkegade. Parker og Lille Ras og Carlo har beholdt halstørklæderne paa. Leo’s navn har faaet strømliniet stavning i en meget smukt tegnet hvid skrift og bagsidens kønne bundfarve gir lige læselighed til sort og hvid skrift. Produktet har samme slags skønhed som et første klasses oldtids fund fra den ægæiske del af Middelhavet. Jeg glæder mig til at høre alle de alternative takes. Foto gensynet af blæserne i combination med titlerne vækker mindet om en varm og dejlig Mathisen periode i mit liv…”
mail fra Børge Ring, Holland 25. april 2008