Beskrivelse

CD1: In Walked Bud / Balkan Blue / I Can’t Get Started / I’ll Remember April / But Not for Me / Doxy / Mbiso Mbiso

CD2: Easter Joy / Waltz / Bewitched, Bothered, and Bewildered / Straight, No Chaser / Flyvedrøm / I Remember You / Percy / In a Sentimental Mood

---

 Anmeldelser

http://www.jazznyt.blogspot.com/    5/10-09

Stjernestunder

 

Bent Jædig: The free spirit (Little Beat Records)

I november 1963 er saxofonisten Archie Shepp gæst næsten hele måneden på Jazzhus Montmartre, dog undtaget de tre første dage, hvor Roland Kirk afslutter et næsten to uger langt ophold. NHØP passer som vanligt bassen, Riel er ved trommerne og Tete Montoliu sidder ved pianoet. En enkelt aften d. 7. november er det dog en tredje saxofonist der har hovedrollen. Bent Jædig spiller sammen med Montmartretrioen og vibrafonisten Louis Hjulmand under navnet Monkmartre All Stars. Hvorfor har vi dog aldrig hørt det før? – spørger jeg lidt fornærmet. For nu har jeg hørt to numre fra den koncert og de er rystende gode!

Saxofonisten Bent Jædig døde i sommeren 2004 af cancer. Allerede fra han var 20 år (i 1955) var han begyndt at spille jazz offentligt. To år senere blev det til levevejen. Han svigtede aldrig det musikalske fundament, der udsprang af beboppen. Det får man på fineste vis demonstreret med den nye udgivelse som Little Beat Records står bag. I samarbejde med Jædigs enke Tove Enevoldsen er der fundet indspilninger i Jædigs egen samling. Kun et enkelt nummer har været ude før.

Det er på den plade at to numre In walked Bud og Straight no chaser fra koncerten på Montmartre kan høres. Hvorfor er hele den koncert ikke udgivet? Nu er jeg selvfølgelig utaknemmelig. Kunne jeg ikke bare glæde mig over, at der er kommet en dobbelt-CD med 15 indspilninger fra 1963-2003 med Bent Jædig i hovedrollen. Jo det er jeg helt vildt glad for. Fordi det her er stor klassisk jazz fra en mand, der ikke solgte sig selv godt ud fra handelsskolemæssigt synspunkt. Til gengæld solgte han ikke ud af den musikalske kvalitet. Den er lige høj om det drejer sig om indspilninger fra 60’erne eller 90’erne.

Hør feks. Jædig sammen med Dollar Brand og Don Cherry i 1965, sammen med Art Farmer i både 1965 og 1996, sammen med Jungleorkestret, Carsten Dahl, Dusko Gojkovich, Allan Botschinsky, Duke Jordan, Philly Joe Jones og ikke mindst i trio sammen med Osgood og Hugo Rasmussen.

Denne plade er et flot dokument over en stor musiker, der blandt kendere altid har haft en plads. Nu får mange andre også mulighed for at høre nogle stjernestunder med Jædig, der på trods af en lang karriere ikke har et voldsomt stort bagkatalog.

---

Berlingske Tidende 7. oktober 2009

Musik: Bent Jædig: »The Free Spirit«
Ny dobbelt-CD med danske Bent Jædig er fyldt med swingende jazz af ædleste kaliber.

5 af 6 stjerner

Af Ebbe Iversen

Den nu afdøde danske jazzmusiker Bent Jædig var en beskeden mand og ikke helt så kendt i offentligheden, som han burde have været. Blandt kolleger i både ind- og udland var han til gengæld højt agtet, og når man lytter til den nye CD-udgivelse »The Free Spirit«, forstår man sagtens hvorfor. Jædig var simpelthen i særklasse.

Det to CDer rummer i alt 15 numre, hvoraf kun et enkelt har været udsendt på plade tidligere, og som spænder over perioden 1963-2003. Man kunne dermed tro, at udgivelsen skildrer en musikalsk udvikling fra det usikre til det selvsikre, men ganske forbløffende virker det, som om Bent Jædig aldrig var nybegynder, men helt fra starten af sin karriere havde en fuldt udviklet kunstnerisk profil, formet af stor teknisk og kreativ sikkerhed. En væsentlig kvalitet ved »The Free Spirit« er, at her præsenteres den formidable tenorsaxofonist i en lang række forskellige konstellationer af musikere, og man kan da konstatere, at han er lige overbevisende sammen med andre blæsere (bl.a. den hidsige Don Cherry og den blide Art Farmer) og i spidsen for egen trio – blandt de smukkeste numre er to live-duetter, som Bent Jædig i 2002 spillede sammen med den dybt originale pianist Carsten Dahl.

Jædigs egen indsats på tenorsaxen og i et enkelt nummer på fløjte er præget af en saftig og kraftig tone samt en uudtømmelig, sejt swingende melodisk opfindsomhed. Hans improvisationer flyder med ubesværet autoritet, og han gentager aldrig sig selv, forfalder aldrig til klicheer og lefler aldrig for publikum – men er på den anden side ikke spor svært tilgængelig, idet han musikalsk indtager en position, der gør ham spændende at lytte til, uanset om man blandt hans amerikanske kolleger foretrækker traditionalisten Coleman Hawkins eller fornyeren John Coltrane.

»The Free Spirit« rummer evergreens som »I Can´t Get Started« og »Bewitched, Bothered and Bewildered«, og Bent Jædig forgylder dem med sin helt personlige fortolkning og spiller her som overalt på dette prægtige CD-sæt jazz af ædleste kaliber.

---

Uddrag af anmeldelse i Information 19/10 2009

 

“For Jædig var jazzen et spørgsmål om at komme helt ind til benet af et stykke musik. Hver gang. Det er betegnende også for hans spil i det 15 titler her ……… lydspecialisten Jørgen Vad har gjort underværker ved flere af optagelserne men har ikke kunnet forhindre, at de fremstår lidt uegale i kvaliteten, men Jædig brænder igennem hver gang, og det er hovedsagen. På booklettens for- og bagside finder man, hvad der må betegnes som intet mindre end et hovedværk i dansk jazzfotografi: Gorm Valentins silhuetbillede af den cyklende Jædig i spædt morgenlys, på vej hjem over Langebro fra et sent (tidligt) job i den indre by med sin saxkasse stikkende op ad cykelkurven i visuel konkurrence med Ørstedsværkets skorstene. Der er altså på denne CD fuldstændig overensstemmelse mellem musikken og præsentationen af den”! 

---

Politiken 14/10 2009

Fem hjerter ud af seks.

Yeah, baby: Jazz cd hylder en mester

På søndag mindes han med fest i Copenhagen JazzHouse. Ny dobbelt-cd fastslår Bent Jædigs internationale format.

 

Af Thomas Michelsen

 

Tonen og stilen er fuld af kraft.
Koncentreret og lige til at gå om bord i. Kendere kan høre det med det samme.
Det er Bent Jædig, Danmarks store, nu afdøde tenorsaxofonist og landets første bebopmusiker, der spiller.

Startede som sultekunstner
Alene den vitalitet, der strømmer fra højttalerne i Thelonious Monks ’In Walked Bud’, begrunder med alle ønskelige argumenter, hvorfor vi skal have en udgivelse, endda strakt ud over to cd’er, der dokumenterer Jædigs talent.

Nummeret indleder den første af cd’erne i en liveoptagelse fra det gamle Montmartre i 1963.

Her hører man blandt andre pianisten Tete Montoliu, som Bent Jædig fik forbindelse med, da han som ung spillede sig vej frem i Tyskland og Barcelona. Ofte som sultekunstner på et budget under fattigdomsgrænsen.

Bent Jædig dyrkede brødløst bopmusikken, før den slog igennem i Danmark, og som de personlige og præcise noter til den nye dobbelt-cd forklarer, var han aldrig den, der valgte det bekvemme frem for det nødvendige.

Der lyser en stærk og karakteristisk integritet fra hans tenorsax, som ved hjælp af omhyggeligt udvalgte, hidtil private arkivindspilninger vises frem i mange forskellige kontekster. Danske såvel som udenlandske.

Energifyldt autoritet i både hjemligt og udenlandsk selskab
Med Carsten Dahl i duo i intime hjemlige rammer er kemien fremragende.

I trio med Hugo Rasmussen på bas og Kresten Osgood bag trommerne er intimiteten, der kommer ud af Jædigs horn, kemisk renset for ligegyldigheder.

Uanset det nøgne i trioformatet og den nærmest dogmeagtige enkelhed, der præger deres gennemspilning af ’Bewitched, Bothered, and Bewildered’.

Men her er også eksempler på, hvordan Jædig lød med de store udenlandske navne, som ville spille med ham, når de var i København.

Med en splintrende Don Cherry, repræsenteret på to numre fra Jazzhus Montmartre med Dollar Brand i 1965, byder Jædig både lydhørt og stærkt ind og bekræfter pladenoterne i, at han aldrig gentog sig selv eller faldt tilbage på floskler.

Med en lyrisk fabulerende Art Farmer plus Kenny Drew, Niels-Henning Ørsted Pedersen og Alex Riel i 1965 har Jædig en misundelsesværdigt rolig, men alligevel energifyldt autoritet i sit solospil, som han folder bredt, men substantielt ud.

Det er sådan set lige meget, hvem han spiller med.

Optagelser frem til hans død
Flintrer en flok udenlandske musikere derudad under ledelse af den serbiske trompetist Dusko Gojkovich i Frankfurt tre år senere, er det igen, som blev solen lukket ind, så snart Bent Jædig træder frem. Varmt og intenst.

De i alt 15 numre på dobbelt-cd’en viser Bent Jædig i mange konstellationer.

Optaget live og i studiet over en periode på 40 år. Fra 1963 til 2003. Det vil sige, året inden Bent Jædig døde af kræft i en alder af 68 år.

»Yeah, baby!«
Formatet er hver gang indlysende. Tonen er størst på de tidlige optagelser, men intensiteten og musikaliteten er oppe under loftet hele vejen.

Et særligt stjerneglimt indtræder i ’I’ll Remember April’ med Allan Botschinskys og Bent Jædigs kvintet fra Slukefter i 1996.

Begge lufter deres instrumenter med tydelig entusiasme, men det er Jædig, der på lige så flydende amerikansk, som han spillede, råber »yeah, baby!« i et break.

Kendere kan høre med det samme, at det er Bent Jædig. Nye fans kan møde en af jazzhistoriens store musikere her.